Opdatering Covid-19

 

D. 14 marts 2020

 

Kære forældre

Vi har nu nødberedskabet på plads for de kommende to uger og de, der har meldt ind om nødpasning er orienteret. Opstår der ændringer i jeres situation, så kontakt mig.

Jeg får en del spørgsmål og det er så fint. En lille bøn. Vil I ikke godt være søde kun at benytte mail - blaamuslingen@outlook.com ,SMS eller telefon. Det kniber mig at følge med, når der både kommer henvendelse på messenger, telefon, SMS og facebook. Det øger risikoen for at jeg overser noget.

Tak til alle for et godt samarbejde i denne usædvanlige situation og en kæmpetak til medarbejderne for indsatsen her og nu.

Vi ses forhåbentlig alle igen om 14 dage. Indtil da - pas godt på jer selv og hinanden.

________________________________________________________________________________________________________

D. 12 marts 2020

Kære forældre

 

Institutionen lukker ned fra mandag

Som udmeldt i går lukker institutionen ned fra på mandag. Vi etablerer allerede fra i morgen et nødberedskab for de, der ikke har andre løsningsmuligheder. Vi understreger, at alle andre løsningsmuligheder skal afprøves og at vi er sidste mulighed. Undtaget er forældre, der er ansat i sundhedssektoren eller andre vitale samfundsorganer. Når I melder ind, at I har brug for nødpasning skal vi have at vide, hvilke dage og hvilke tidspunkter I har brug for nødpasning. Vi skal være sikre på, at I så også bruger pladsen, idet vi normerer nødpasningen efter det. Skulle der opstå ændringer i jeres situation, der bevirker, at jeres behov ændres skal I omgående kontakte mig på tlf. 25542750

 

Da vi ved, at I lige som os har brug for tid til at tilpasse jer den nye situation vil vi bede de af jer, der endnu ikke har meldt ind, senest at gøre det i morgen formiddag – meget gerne på mail – blaamuslingen@outlook.com.

 

Vi beder alle om at tage det roligt. Vi er indstillet på at løse de problemer og udfordringer, der måtte opstå løbende. I er altid velkommen til at kontakte mig.

 

Nødberedskab

Nødberedskabet etableres fra i morgen fredag i Haraldsgade 60. A. Kvaglundparken lukkes ned i dag kl. 17.00. Fredag har vi åbent 6-17. Derefter fastlægger vi åbningstiden efter behov i forhold til de, der har brug for nødpasning. Dette meldes ud i løbet af i morgen/lørdag. Nødberedskabet bliver bemandet med personale, således at det tilstræbes, at der hver dag er både personale fra Kvaglundparken og Haraldsgade for at sikre børnenes tryghed.

 

Information

Vi informerer løbende i vores to facebookgrupper og på hjemmesiden.

 

Vi håber for os alle, at denne situation ikke kommer til at løbe ud over de 14 dage, der nu er fastlagt.

 

På personalets og ejernes vegne

 

Orla Dahl

Leder